Wolters Consulting | Energi
19054
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-19054,ajax_updown_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-11.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive

Energi

Energi

Energi og bæredygtighed

Energiforbruget fra opvarmning, ventilation og lys i bygninger udgør i dag op mod 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Dette er selvsagt en stor belastning for miljøet, så derfor giver det rigtig god mening at tænke energi og bæredygtighed med ind i byggeprojekter, for herved at påvirke den samlede CO₂-udledning i positiv retning og dermed være med til at sikre de bedste betingelser for vores fremtidige planet og generationer.

 

Wolters Consulting har en solid og bred faglig erfaring med energirådgivning, og vores kompetence- samt referencefelt spænder bredt. Vi arbejder tværfagligt og evner at tænke innovativt samt i helhedsorienterede løsninger, hvilket er med til at sikre den mest optimale projektløsning. Vi finder stor inspiration i hele tiden at være opdateret og orienteret omkring nye materialer og teknologier og deres potentialer, hvilket vi ligeledes føler er et must for at være med til at bygge fremtidens byggeri.

 

Vi rådgiver både private, virksomheder samt offentlige instanser og udfører projekterne i tæt samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere med fokus på energieffektivtet og vedvarende samt bæredygtig energi.

BedreBolig

En landsdækkende ordning

BedreBolig er en nyere landsdækkende ordning, som skal gøre det mere enkelt og overskueligt for danske boligejere at energirenovere. Ordningen er etableret som en del af regeringens Vækstplan DK og indgår som led i indsatsen for at skabe vækst og grøn omstilling.

For yderligere information kontakt vores BedreBolig-rådgiver
Bjørn Schjerven på mobil: 2221 2587 eller mail bs@w-con.dk

 

Blower door

Blower door-test – trykprøvning

En Blower door-test er en trykprøvning/tæthedsprøvning der udføres for at måle og dokumentere tætheden i en bygning.

 

I 2006 kom der energibestemmelser i bygningsreglementet, hvor der stilles krav til bygningers tæthed og luftskifte i klimaskærmen. Energibestemmelserne er gældende for alt nybyggeri (sommerhuse undtaget).

 

Ifølge bestemmelserne i bygningsreglementet skal følgende energikrav overholdes:

  • Bygninger opført efter 2015 må maksimalt have et luftskifte ved 50 Pa 1,0 L/S pr m2 areal
  • Bygninger opført efter 2020 må maksimalt have et luftskifte ved 50 Pa 0,5 L/S pr m2 areal.

 

Blower door-testen kan udføres:

  • Ved nybyggeri:
    • Når klimaskærmen (dampspærren) er monteret og inden beklædningen monteres
    • Når bygningen står færdig
    • Ved 1-års garantieftersyn
    • Ved 5-års garantieftersyn
  • Ved energioptimering af opvarmede bygninger i forbindelse med termografering

 

Udførelsen

Blower door-testen udføres ved, at alle bygningens ventilationsåbninger lukkes midlertidigt af og alle indvendige døre åbnes. I en af bygningens udvendig døråbninger monteres der en midlertidig plastdug med justerbar alu-ramme. I bunden af alu-rammen monteres der en ventilator, som styres via en computer.
Herefter kan trykprøvningen starte. Først sættes bygningen i undertryk og derefter i overtryk og herved måles tætheden og luftskiftet i bygningen.
Disse data udarbejdes i en rapport som dokumentere bygningens tæthed.

 

Skulle disse målinger være utilfredsstillende, kan eventuelle utætheder findes f.eks. ved hjælp af termografering.

Energimærkning

Energimærkning – bygningens varedeklaration

Det er i Danmark lovpligtigt, at der i forbindelse med nybyggeri, salg, overdragelse og udlejning af boliger skal foreligge en gyldig energimærkningsrapport. Udover én- og flerfamiliehuse gælder reglerne også for handel, service og offentlige bygninger.

 

Energimærkningen kan ses som bygningens varedeklaration, da den synliggøre boligens energiforbrug og giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable for boligejeren at gennemføre.

Energiforbedring betaler sig

Energiforbedringer gavner ikke alene din privatøkonomi, men er ligeledes med til at forbedre Danmarks miljø, betalingsbalance og forsyningssikkerhed. Ydermere er energiforbedringer ofte med til at skabe et bedre indeklima med mindre træk, kulde og fugt.

Udfærdigelsen

Energimærkningen udføres af en beskikket energikonsulent, der er godkendt af Energistyrelsen til udfærdigelse heraf. Konsulenten vil måle bygningen op, undersøger kvaliteten af de materialer samt installationer bygningen er udført i og med. Disse informationer danner herefter grundlaget for beregningen af boligens energiforbrug sammen med nogle opsatte standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v.

 

Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, hvor vejret og vaner fra boligens brugere spiller en stor faktor. Energimærket fortæller altså om bygningens kvalitet – ikke om udefrakommende faktorer eller måden den bruges!

Mærkeskalaen

Mærkeskalaen går fra A til G, hvor A er delt op i A2020, A2015 og A2010. Skalaen svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer.

 

Gyldighed

En energimærkning er gyldig i enten syv eller ti år, men mister dog sin gyldighed, hvis der laves tiltag eller ændringer der påvirker bygningens energiforbrug væsentligt.

Energioptimering

Energioptimeringens mange fordele

Wolters Consulting har en bred solid erfaring inden for energirådgivning generelt og en af vores kernekompetencer er energioptimering.

 

En energirenovering er med til at skabe et solidt og fremtidssikret byggeri. Den kan medvirke til en bedre og øget komfort samt et sundere indeklima. Herudover er en energioptimering til gavn for både økonomien, brugervenligheden og miljøet. Endvidere kan en optimering have en positiv indflydelse på bygningens værdi og ikke mindst salgsbarhed.

 

Har I et ønske om at finde besparelser på energiudgifterne, kan vi udføre en screening af jeres bygning(er) eller produktion og herved få klarlagt energibesparelsespotentialer, som kan være med til at finanser udførelsen af de energibesparende tiltag.
Eller står I for, at skulle opføre et nyt byggeri, lave en til-/ombygning eller skal i gang med en del-/ totalrenovering af en bygning eller installation, kan der være store fordele i at tænke energioptimering med i projektet.

Vores energi-teknikkerer udfører energirenoveringer i alle størrelsesordner og i alle former for byggeri, både for private (BedreBolig), virksomheder og for offentlige instanser.
De klarlægger energiforbruget for den pågældende bygning eller installation, finder besparelsespotentialer og beregner tilbagebetalingstider m.v.

 

Ligeledes kan vi være behjælpelige med, at lave en plan for udførelsen af de ønskede energioptimeringer, indhentning af tilbud fra håndværkere, føre fagtilsyn med projektet, stå for byggeledelsen og lave en plan for løbende vedligeholdelse m.m. alt efter bygherres behov og ønsker.

Rentabel investering

Energioptimering kan være en rentabel investering, idet optimeringen vil nedsætte bygningens energiforbrug og dermed de løbende forbrugsomkostninger man har hertil. Denne besparelse vil vare langt ud i fremtiden, hvorimod de etableringsomkostninger man har ved udførelsen af forbedringerne, forholdsvis hurtigt har tjent sig selv hjem igennem besparelserne.

 

Eksempler på hvad en energioptimering kan være:

  • Etablering af et varmegenindvindingsanlæg
  • Etablering af jordvarme
  • Etablering af solceller
  • Etablering / optimering af bygningsautomatik (CTS – IBI)
  • Efterisolering af bygningsdele
  • Isolering af varmerør
  • Styring af ventilationsanlæg
  • Udskiftning af døre og vinduer
  • Udskiftning til energirigtige belysningsløsninger
  • Udskiftning af enkeltskylstoiletter
  • Udskiftning af pumper

Solceller

Producer din egen strøm med et solcelleanlæg

Ved solcelleteknologi udnyttes solens energi til produktion af elektricitet.

 

Med et solcelleanlæg kan du producere din egen strøm og gøre dig uafhængig af de stigende elpriser samtidig med, at du gør noget godt for miljøet, idet solceller ikke udleder CO² i atmosfæren.

 

Solceller kan med fordel anvendes ved nybyggeri og i forbindelse med en energirenovering af en eksisterende bygning. Et solcelleanlæg øger ofte en bygnings værdi og evt. salgbarhed og kræver stort set ingen vedligeholdelse.

Fra lys lfl strøm

Solceller fungerer ved, at solens lys (ikke solstrålerne) rammer solcellematerialets elektroner, der herved får tilført energi, som omsættes til elektricitet. Det er lyset og ikke strålingen der producerer strømmen, derfor produceres der også i et vist omfang strøm, når det er overskyet.

 

Solcellerne leverer jævnspænding/strøm (24V DC), så for at den kan bruges i bygningen, konverteres strømmen via en inverter til vekselspænding/strøm (230V/50Hz AC). Inverteren placeres nær el-måleren og herfra bliver strømmen fordelt ud i huset blandet med strøm fra el- værket.

 

I de perioder solcelleanlægget ikke producerer tilstrækkeligt til at dække el-forbruget, købes strømmen fra el-værket på normal vis.

Dimensionering, typer samt placering af solceller

Solceller er pladskrævende og fylder afhængig af typen typisk mellem 6-15 m² pr. kWp.

 

Der findes forskellige typer af solceller og valget af type og placering hænger ofte sammen med en arkitektonisk betragtning fra bygningens ejer.

 

Solcellepaneler opsættes oftest på taget, eller hvis dette ikke er en mulighed eller ønsket, på et stativ på en gavl, taget af carporten eller på jorden.
Derudover kan solceller integreres i selve bygningen, f.eks. en tagflade der helt eller delvist kan være opbygget af solcellemoduler.

 

Placeringen af dit solcelleanlæg har stor betydning for anlæggets udnyttelsesgrad af solen stråler. I teorien kan solcellepanelerne placeres alle steder, men der er dog en væsentlig forskel på, hvor meget strøm anlægget producere afhængigt af placeringen. Den mest optimale løsning for opsætning og placering af solcellepanelerne afhænger af flere faktorer, blandt andet tagets hældning, skyggepåvirkninger, bygningens beliggenhed i forhold til verdenshjørnerne osv., derfor kan det være svært, at sætte nogle helt generelle retningslinjer op for placeringen. Dog kan man som en grundregel sige, at solcellerne skal have så meget sollys som muligt, for at kunne trække mest mulig energi ud af solen. Derfor kan det være en god løsning, at lade dine solcellepaneler være rettet mod syd, da de her vil få sol det meste af dagen og maksimal eksponering midt på dagen. Ligeledes kan være en god ide, at overveje en øst/vest montage, da denne vil tillade en lang dagproduktion.

 

Husk at der kan være nogle særlige betingelser og forholdsregler, som man skal huske at tage højde for i forbindelse med opsætning af solceller f.eks. lokalplaner, øget last på taget mm. Wolters Consulting tilbyder hjælp til, at finde det helt optimale valg af type og placering for netop dit solcelleanlæg. Vi kan ligeledes beregne den rigtige dimensioneringen for anlægget, så du opnår mest optimal udnyttelsesgrad af dit solcelleanlæg.

 

Ligeledes tilbyder vi hjælp til at udregne energibesparelsen, projektering af projektet, indhentning af tilbud fra håndværkere, føre fagtilsyn osv.

Termografering

Termografering

Termografi er en varmeteknisk målemetode, hvor man ved hjælp af et avanceret infrarødt kamera måler en genstands overfladevarme ved at måle bølgelængden på den varmeudstråling, som overfladen på genstanden udsender – dette sker uden, at man berører genstanden.

 

Alle genstande udsender infrarød stråling, hvis styrke afhænger af temperaturen. Ved udførelsen af termograferingen opfanger termografikameraet denne stråling og omsætter den til et billede (termogram). Vores teknikere anvender et termografikamera kaldet Thermatracer TH7800N, som er et bærbart infrarødt kamera.

 

Wolters Consulting tilbyder termografering og rådgivning i forbindelse med:

Termografering af bygninger

Wolters Consulting er certificeret til at udføre termografering af bygninger.
Ved termografering af en bygning, vil man hurtigt få afdækket og dokumenteret uhensigtsmæssige konstruktioner eller fejl uden unødvendige indgreb i bygningen.

 

Bygningsreglementet stiller høje krav om tætte huse, men det kan være svært at finde ud af, hvor utæthederne er. Termografering vil ligeledes give en retning om, hvad der har forårsaget fejlen.

 

Lokalisér varmetabet

Et specielt termografikamera viser tydeligt på billeder (termogrammer), hvor bygningen er utæt eller dårligt isoleret.
Kameraet afslører også dårlige konstruktioner i henhold til manglende isolering i ydervægge eller kuldebroer fra døre og vinduer, som alle giver anledning til et unødvendigt højt energiforbrug.

 

Ligeledes kan termografering også bruges til lokalisering af utætte rør i gulve og vægge samt utætheder i ventilationssystemer. Termografering danner dermed et godt grundlag for udbedringer i forbindelse med renovering.

 

Termografering af bygninger kan blandt andet være relevant i forbindelse med:

  • Afdækning og dokumentation af fejlkonstruktioner (uden indgreb i bygningen)
  • Afdækning og dokumentation af isolering / manglende isolering og kuldebroer
  • Lokalisering og dokumentation af utætte rør i gulve og vægge
  • Lokalisering og dokumentation af utætheder i ventilationsanlæg
  • Oprettelse af en renoveringsplan

 

Vores teknikere har stor byggetekniske erfaring og indsigt i udførelse af termograferingen samt analyser og dokumenterer resultaterne i tekst og billeder.

Termografering af tekniske installationer

Termografering udføres efter Teknologisk Instituts forskrifter og er et berøringsfrit eftersyn af de tekniske installationer.

 

Termografering af el-tavler er en naturlig del af den forebyggende vedligeholdelse. Med termografering kan el-tavlerne undersøges under drift og uden at skulle forstyrre produktionen.

 

Flere og flere forsikringsselskaber stiller krav til virksomhederne om, at de skal termografere deres el-tavler én gang årligt. Hvis der foreligger en termografering med fast interval, vil det ofte medføre en nedsættelse af forsikringssummen.

 

Termografering skal betragtes som en forebyggelse mod eksempelvis brand i el-tavlen og risiko for utilsigtede produktionsstop. Termograferingen kan f.eks. finde fejl som dårlige eller løse forbindelser, skævt belastede grupper og defekte komponenter i el-tavlerne.

 

Termografering af el-tavler, produktionsanlæg, motorer m.v. afslører hurtigt og effektivt overbelastninger, defekte komponenter eller andre fejl. Derfor er det vigtigt, med jævne mellemrum, at få gennemført en termografering. Her kan eventuelle fejl – og omfanget af disse – påvises, hvorefter de kan udbedres, inden en større skade opstår.

 

En korrekt termografering kræver endvidere, at el-tavler er belastet, hvorfor der tages forbehold for manglende belastning.

 

Wolters Consulting udfører termografering af tekniske installationer og tilbyder i forbindelse hermed rådgivning omkring udbedringer af eventuelle konstateret fejl og mangler.

Tilskud

Få tilskud til energibesparende tiltag

Vi har i Danmark stort fokus på at reducere energiforbruget. Klima-, Energi og Bygningsministeriet har derfor indgået en aftale med Energi og forsyningsselskaber i Danmark, som indebærer, at der årligt skal gennemføres en vis mængde energibesparelser.

Alle firmaer, private og institutioner m.m., der gennemfører energibesparende tiltag, kan få del i puljen.

Vi har lavet en folder, der beskriver lidt om hvilke energibesparende tiltag ordningen gælder for og hvordan du får tilskuddet.

For yderligere information kontakt Bjørn Schjerven på mobil: 2221 2587 eller email: bs@w-con.dk