Komptence
Tekniske installationer
Vi tilbyder ekspertise indenfor VVS, el-installationer, brandteknik og andre tekniske løsninger, der sikrer funktionalitet og sikkerhed i bygninger.
Tekniske installationer
El-teknisk rådgivning og projektering
En af vores spidskompetencer består af rådgivning og projektering omkring alle typer af traditionelle el-tekniske- samt særinstallationer i bygninger.
Vores solide og store viden bygger på mange års erfaring fra bl.a. elektriker-, autoriseret el-installations- og el-ingeniørarbejde.
Vores erfaring dækker et bredt udsnit af byggeprojekter, og vi tilbyder vores ekspertise i forbindelse med nybyggeri, renovering, om- og tilbygning af boliger, institutioner, erhverv og administration, offentligt byggeri, sygehusbyggeri og byggeri på Grønland m.m.
Tekniske installationer
El-installationer
Vores el-installationskompetencer spænder vidt og omfatter blandt andet:
- Belysning, herunder energioptimering
- Brandtekniske installationer
- CTS-anlæg
- Dimensionering af el-installationer
- Energiforsyning
- Intelligente bygningsinstallationer – IBI
- Lyslederinstallationer
- Rådgivning
- Sikringsinstallationer
- Solcelleanlæg
- Svagstrømsinstallationer
Der er løbende opstillet forskellige krav til kunstigt belysningsanlæg. I det nye BR18 er der opstillet et krav om en funktionsafprøvning forud for udstedelsen af brugstilladelsen. Belysningen skal projekteres korrekt efter DS/EN 12464-1, hvilket medfører, at der fra start skal være dialog om indretning, anvendelse mm. På denne måde sikres det, at byggeriet overholder belysningskravene fra start.
Tekniske installationer
Brandtekniske installationer
Myndigheder og forsikringsselskaber stiller store krav til bygningssikring, og ligeledes er der i bygningsreglementet opsat en række krav, som skal overholdes.
Hvilke brandtekniske installationer der skal installeres i de forskellige typer af bygninger, varierer betydeligt. Dette afhænger af flere faktorer, bl.a. bygningens anvendelse, størrelse og beliggenhed. Fælles for alle brandtekniske installationer er, at de udføres, så de er pålidelige og kan kontrolleres samt vedligeholdes i hele deres levetid.
- ABA – Automatisk brandalarmeringsanlæg
- ABDL – Automatisk branddørslukning
- ABV – Automatisk brandventilation
- Nød-, flugtvejs- og panikbelysning
- Talevarslings-/varslingsanlæg
Tekniske installationer
CTS-anlæg
CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) anvendes i større bygninger, virksomheder og institutioner til at overvåge og styre alle former for automatik i de tekniske installationer og energiprocesser. Et CTS-anlæg kan herved bidrage til et bedre indeklima samt en energibesparelse.
Automatikken øges under byggerierne, hvorfor der ved projektering og udførsel af byggeautomatik – herunder CTS, BMS og IBI-anlæg – skal være stort fokus på grænsefladerne således, at de enkelte komponenter kan kommunikere med hinanden. Anlæggene udgør en central del af styring og overvågning af bygningens tekniske installationer.
- Ventilation
- Varmeanlæg
- Belysningsanlæg
- Køleanlæg
- Enkelrumsstyringer
- Solafskærmning
Ved at benytte et CTS-anlæg til at styre og regulere bygningers varme- og ventilationsanlæg sikres det, at de fungerer optimalt med mindst muligt energiforbrug. CTS-anlægget er også et værktøj til løbende fejlfinding via indbyggede eller tilknyttede analysesystemer, og kan samtidig anvendes til registrering af ressourceforbrug.
Tekniske installationer
Behovsrelateret styring & IBI
Moderne ventilations- og varmeanlæg styres ud fra en behovsrelateret strategi. Det betyder, at man ikke starter og stopper et anlæg ud fra et fast ugeprogram, men i forhold til fastsatte og målte komfortværdier hen over døgnet og ugen.
Det er vigtigt, at sensorerne er placeret korrekt og er tilstrækkeligt fintfølende, ellers vil styringen opleves som irriterende og mangelfuld. Der skal derfor indarbejdes procedurer for indkøringen samt defineres, hvem der må regulere anlæggene fra starten.
- Øget sikkerhed mod fx indbrud, brand og vandspild
- Udgiftsbesparelser gennem behovsstyret forbrug
- Komfortforbedringer via tilpasning af lys og varme
- Programmering af installationer efter individuelle behov
- Fremtidssikring med mulighed for udbygning
IBI-anlæg anvendes hovedsageligt i nybyg, men kan også installeres i ældre bygninger ved større renoveringer. Systemer som IHC, KNX, Smarthouse og Zensehome kan anvendes, afhængigt af behov og ambitionsniveau.