El-installationer

Der er løbende opstillet forskellige krav til kunstigt belysningsanlæg. I det nye BR18 er der opstillet et krav om en funktionsafprøvning forud for udstedelsen af brugstilladelsen. Belysningen skal projekteres korrekt efter DS/EN 12464-1, hvilket medfører at der fra start skal være dialog om indretning, anvendelse mm. På denne måde sikres det, at byggeriet overholder belysningskravene fra start.

Belysning skal, jævnfør AT-vejledning, opsættes så arbejde og færdsel kan foregå forsvarligt. Der skal derfor tages hensyn til følgende forhold:

• Hvor lyset kan tændes
• Hvor meget lys der skal være i rummet
• Hvor meget lys der skal være på selve arbejdsstedet
• Hvilken kvalitet lyset skal have
• Hvilken fordeling lyset skal have
• At belysningen ikke må blænde
• At belysningen ikke må give generende reflekser
• At belysningen ikke må afgive generende varme
• Som eksempler på typiske krav til belysningsstyrker fra DS/EN 12464-1 kan nævnes:

Gange og trapper 100 lux
Kassepladser i banker 500 lux
Bedømmelse af farveprøver 1.500 lux
Trykformkorrektion i grafisk industri 1.000 lux
Svejsning 300 lux
Kontorarbejde, vedvarende læsning 500 lux
Biblioteksreoler (på bogryggene) 200 lux

*NB. Kravene er beregnet ud fra personer med normalt syn, og det kan derfor være nødvendigt med højere belysningsstyrke ved f.eks. ældre*

Dette betyder, at der ligeledes skal etableres zoneopdeling hvorved belysningen opdeles alt efter anvendelse og område. Dette indebærer f.eks. at belysningsarmaturer tæt ved vinduer kan udgøre én zone, imens armaturer placeret inde i et rum kan udgøre en eller flere selvstændige zoner. Bestemmelsen her opfyldes ved at montere manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone.

Sikring af bygninger i forbindelse med brand

Myndigheder og forsikringsselskaber stiller store krav til bygningssikring og ligeledes er der i bygningsreglementet opsat en række krav som skal overholdes.

Der er stor forskel på hvilke brandtekniske installationer, der skal installeres i de forskellige typer af bygninger. Dette afhænger af flere faktorer bl.a. bygningens anvendelse, størrelse, beliggenhed mm. Fælles for alle brandtekniske installationer er dog, at de udføres, så de er pålidelige og kan kontrolleres samt vedligeholdes i hele deres levetid.

Wolters Consulting har en solid viden inden for projektering af brandtekniske installationer og udfører rådgivning inden for bl.a. følgende områder:

ABA – Automatisk Brandalarmeringsanlæg
ABDL – Automatisk Branddørslukning
ABV – Automatisk Brandventilation
Nød- Flugtvejs- og Panikbelysning
Talevarslings-/ Varslingsanlæg
ABA – Automatisk Brandalarmeringsanlæg

ABA-anlæg registrerer en brand i begyndelsesfasen, via røg – eller varmedetektorer og afgiver automatisk alarm til brandvæsenet.
ABA-anlægget kan være tilkoblet andre brandtekniske installationer f.eks. et varslingsanlæg.

ABDL – Automatisk Branddørslukning

ABDL-anlæg sikre mod røgspredning ved brand og kan medvirke til, at brandspredning mindskes. ABDL-anlægget sørger ved registrering af røg automatisk for, at alle tilkoblet (typisk baseret på en elektromagnet) døre til systemet lukkes.

Talevarslings-/ Varslingsanlæg

Talevarslings-/ Varslingsanlæg varsler tilstedeværende personer via et akustik signal (sirenelyd) eller en talevarsel med instrukser.
Talevarslings-/ Varslingsanlæg er baseret på højttalere eller andre lydgivere og de aktiveres enten manuelt eller automatisk.

Nød- Flugtvejs- og Panikbelysning

Nød- flugtvejs- og panikbelysning sikre, at folk ved brand kan orientere sig og finde vej til nødudgangene. Flugtvejsskilte er enten belyste, gennemlyste eller fluorescerende skilte. Alt nødbelysning bør opretholdes i den tid det tager at evakuere en bygning.

ABV – Automatisk Brandventilation

ABV-anlæg fjerner røg eller varme fra en brændende bygning, for at sikre røgfrie flugtveje og beskytte bygningens konstruktioner og lette og sikre brandvæsenets adgang. ABV-anlægget består oftest af motorer eller mekanismer, der automatisk åbner vinduer og lemme.

CTS-anlæg

CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) anvendes i større bygninger, virksomheder og institutioner til at overvåge og styre alle former for automatik i de tekniske installationer og energiprocesser. Et CTS-anlæg kan herved bidrage til et bedre indeklima samt en energibesparelse.

Automatikken øges under byggerierne, hvorfor der ved projektering samt udførsel af byggeautomatik, herunder CTS, BMS (Building Management Systems) og IBI anlæg (Intelligente bygningsinstallationer), skal være stort fokus på grænsefladerne således de enkelte komponenter kan kommunikere med hinanden. Anlæggene udgør en central del af styring og overvågning af bygningernes tekniske installationer, så meningen med et CTS/BMS/IBI-anlæg er bl.a. at kunne forenkle tilgangen til de tekniske anlæg.

CTS/BMS kan eksempelvis styre og overvåge:

Ventilation
Varmeanlæg
Belysningsanlæg
Køleanlæg
Enkelrumsstyringer
Solafskærmning

Ved at benytte et CTS-anlæg til at styre og regulere bygningers varme- og ventilationsanlæg, er det for at sikre, at de fungerer optimalt med mindst mulige energiforbrug. CTS-anlægget er også et værktøj til løbende fejlfinding vha. indbyggede eller tilknyttede analysesystemer. Endelig kan CTS-anlægget anvendes til løbende registrering af ressourceforbruget.

Behovsrelateret styring

Moderne ventilations- og varmeanlæg styres ud fra en behovsrelateret strategi. Det betyder, at man ikke starter og stopper et anlæg ud fra et fast ugeprogram, men i forhold til fastsatte og målte komfortværdier hen over døgnet og ugen. Målingerne danner grund for styringen af opvarmning, køling, lysregulering, solafskærmning og ventilation.

Det er vigtigt at sensorerne er placeret rigtigt og er tilstrækkeligt fintfølende, hvis den automatiske styring skal fungere optimalt, ellers vil styringen opleves som irriterende og mangelfuld af brugerne. Moderne styringsanlæg burde ikke have sådanne problemer, men det kan til gengæld tage lang tid (adskillige år) at indregulere dem. Der skal derfor indarbejdes procedurer for indkøringen, samt hvem der må regulere anlæggene fra starten.

IBI-ANLÆG
Op gennem 1990’erne blev ingeniører i stigende grad opmærksom på muligheden for at optimere de tekniske installationer i bygninger. Dels blev bygningerne smartere ved at være mere selvregulerende, men også en del mere økonomiske. Definitionen af en intelligent bygningsinstallation er netop dette – at give komfort til brugeren i form af reduceret betjening og/eller at give en energibesparelse ved at reducere ”ON-tiden” på f.eks. lys, varme/køling og ventilation. Et IBI anlæg omhandler eksempelvis en øget opmærksomhed på lysforhold, indeklima regulering og eller overvågning af forbrug mm.

Hvis IBI integreres med et Building Management System (BMS) eller en Central Tilstandskontrol og Styring (CTS), kan IBI også anvendes til styring og opsamling af data på varme-, køle- og ventilationsanlæg og dermed sikre optimal komfort for bygningens brugere. Endvidere kan BMS- eller CTS-systemet styre bygningens energiforbrug.

Der findes efterhånden en række forskellige systemer til at lave IBI. Nogle er designet til kun at fokusere på komfortstyring, mens andre fokuserer på at lave komfortstyring med henblik på energibesparende områder. Systemer kan også være designet udelukkende til formål for energibesparelse, hvor komfortstyring ikke er et fokus. Eksempler på IBI anlæg er for eksempel IHC, KNX. Smarthouse og Zensehome.

IBI anlæg anvendes hovedsageligt i nybyggede huse. Et IBI-anlæg bliver normalt kun installeret i ældreboliger, hvis boligen alligevel skal igennem en større renovering. Dette skyldes, at det er ret omfattende process, at installere anlægget. For eksempel kræver det, at der trækkes en stor mængde kabler på tværs af bygningen.

Fordele ved et IBI-anlæg

Et IBI-anlæg kan give større sikkerhed mod bl.a. indbrud, brand, gasudslip og vandspild fra utætte rør.
Udgiftsbesparelser på varme og el, grundet lettere tilpasning af forbruget efter behov.
Bedre komfort gennem mulighed for tilpasning af lys og varme.
Programmering af lys og andre elinstallationer efter egne ønsker.
Fremtidssikring ved hjælp af nemme muligheder for udbygning af anlægget med nye komponenter.
IBI-anlæg kan gøre boliger mere attraktive til salg.

Ulemper ved et IBI-anlæg

IBI-anlæg koster mellem 30-50% mere end en traditionel el installation.
Det tager længere tid at installere anlægget sammenlignet med almindelige el installationer.
Det kræver som regel flere kabler.
IBI-anlægget er lidt dyrere i drift, da anlægget i sig selv bruger el.
For at opnå flest mulige fordele ved dit IBI-anlæg kræver det, at du sætter dig ind i, hvordan anlægget virker – Ring gerne ved eventuelle spørgsmål.

Producer din egen strøm med et solcelleanlæg

Ved solcelleteknologi udnyttes solens energi til produktion af elektricitet.

Med et solcelleanlæg kan du producere din egen strøm og gøre dig uafhængig af de stigende elpriser samtidig med, at du gør noget godt for miljøet, idet solceller ikke udleder CO² i atmosfæren.

Solceller kan med fordel anvendes ved nybyggeri og i forbindelse med en energirenovering af en eksisterende bygning. Et solcelleanlæg øger ofte en bygnings værdi og evt. salgbarhed og kræver stort set ingen vedligeholdelse.